SERVICEØKONOM OG LANDMAND?

Jeg skal have et uddannelses relateret arbejde når jeg er færdig

Det var noget jeg svor til mig selv, da jeg var i gang med uddannelsen som Serviceøkonom. Jeg skulle absolut ikke have et job, som ikke passede til min uddannelse, hvorfor skulle jeg dog det? Det ville jo bare være spild af to år under uddannelse.

Men hvor ofte kan man egentligt overholde dette? Altså hvis man gerne vil undgå dagpengesystemet, og hele det med bare at gå derhjemme og lave ingenting? Jeg vidste ihvertfald med mig selv, den da jeg var færdig med uddannelsen, at det var ikke noget jeg gad at bøvle med.

Helt uden om dagpengesystemet kom jeg dog heller ikke. Jeg var så heldig at få et vikarjob som kontrolassistent. Et job hvor jeg “bare” skulle sørge for at tage mælkeprøver. Hvor simpelt det end lyder, så er det langt fra simpelt (jeg taler af erfaring, haha). Men om ikke andet, så var det da ihvertfald spændende at prøve. Jeg startede på jobbet i juli, og valgte at stoppe her midt i januar. Grunden til at jeg stoppede er mange, bl.a. at jeg aldrig kommer til at kunne forholde mig til arbejdstiderne, som typisk hed fra kl. 04:00-07:30, og så igen fra kl. 15:00-18:30 (ca. timer).

Én positiv ting ved arbejdstiderne, er dog at man får muligheden for at se de allersmukkeste solopgange. Lige præcis ved dog på billedet ovenover, valgte jeg sågar at holde ind til siden (på en meget utrafikkeret vej) og lige nyde udsigten i nogle minutter. Til trods for at jeg var umenneskelig træt (havde endda mødt sent den morgen, haha). Men det var simpelthen alt for smukt, til ikke lige at give et øjebliks opmærksomhed.

Samtidig så var jeg bare kørt træt i det, og hadede mere eller mindre hver gang jeg skulle på arbejde, fordi lad mig sige, mit temperament passer bare ikke altid sammen med landmændendes, haha. – Men det som fik mig til at stoppe, var egentligt fordi jeg skal i aktivering nu her.

Men hvorfor aktivering, når jeg har et arbejde? – Det er af den simple grund, at jeg simpelthen ikke har timer nok i vikarjobbet, så jeg skal i aktivering. Og det glæder jeg mig faktisk til (noget jeg aldrig havde troet jeg skulle sige).

Men uanset hvor mange gange jeg har hadet det her arbejde, så har jeg også nydt hvert et sekund hvor jeg har stået og nusset med køerne, og (sjældne gange) snakket løs med landmændende.

 

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar